Status – afslutning!

Der er tid til at give karakter! Ja, det gør man her i Kina, giver karakter i kunst. Det er godt nok svært at skulle tage stilling til. Selvfølgelig er der nogle der har været knap så engagerede, og andre der har arbejdet halvhjertet, og nogle der knap nok tør – løse op for et anderledes syn end det i forvejen kendte, men flertallet af de studerende har virkelig engageret sig helhjertet i projektet.For mig er der også tid til at gøre status.

Det har været det mest opløftende besøg i Kina til dato. Sådan at få lov til at komme tæt på så mange unge mennesker. Mærke deres nysgerrighed og lyst til livet. Det er meget smittende.

Jeg har haft en stram, men dejlig hverdag. Op, senest kl. 6.30 og af sted til universitetet ca. Kl. 7.15 (privatchauffør), på den måde har jeg undgået den værste morgentragik, og være i studiet før kl. 8. Yatao har som regel været der. Jeg har så lige nået en runde i studiet inden de øvrige studerende er kommet dryssende, for at spise morgenmad og hilse på hinanden – og jeg på dem. Og så i gang med at male!

Hver uge har jeg samlet dem ved bordet og fortalt dem om mit virke – forskellige aspekter. Nogle gange med tolk (de gange hvor der har været meget snak), andre gange har jeg klaret mig med billederne i Mac’en, simpel engelsk – stoppet op og ladet de mest sprogkyndige oversætte. Emner har været da jeg begyndte som kunstner, og hvem og hvad der hjalp mig i mine unge år. Mine tvivl og mine positive bevæggrunde. Andre gange har det handlet om at gå i dybden med emner – Udsmykninger, fællesprojekter eller Ingen skaber alene. Det sidste betog dem så meget at de også ville lave et fællesbillede, så det gjorde vi så her den sidste uge. Mandag , tirsdag, onsdag – onsdag kom der også en der hedder Hannah. Hun underviser også lidt, men har studeret billedkunst i Australien og er en af Tongs venner, så derfor tror jeg hun har oversat nogenlunde det jeg sagde til de studerende. Jeg har givet dem fem opgaver, som jeg forhåbentlig får lov til at revidere. Tror den beslutning ligger i Tongs hænder!

I går havde vi så vores udstilling – hvor selveste Mr. Lee mødte op. Og en hel masse andre lærer. De studerende var tydeligt berørt over den gestus. Jeg berettede med velvalgte ord om forløbet. Hvad jeg/vi havde gjort. Hvorfor og hvordan. Om fællesbilledet, der klart er grænseoverskridende på disse kanter. Om at det er vigtigt at de studerende har lyst til at lære, og jeg har forsøgt at skabe et miljø hvor det var tilladt – også at lave fejl! Det, at der fra Tongs og min side, er blevet fokuseret på de studerendes egne maleriske udtryk og fortællinger, er meget overraskende for alle på universitetet. Det lader til at denne lille ”revolution” får lov til at fortsætte, så de studerende nu skal til at arbejde meget mere selvstændigt, end tidligere set på disse kanter.

Så, for mig har det også været spændende at deltage i dette projekt. At være med til at gøre en forskel i en yderst konservativ verden, hvor der ellers kun har været undervist i kedsommelig håndværk. En verden hvor personlig udtryk og holdninger har været forstyrrende elementer i bedømmelsen af den enkeltes evner. Tror der skal folk som Tong og Jeg til for at tage den enkeltes kunstneriske udvikling alvorlig indenfor rammerne af det eksisterende undervisningssystem. Tong kender det jo, og jeg har været så mange gange i det, at jeg har lært at begå mig, og ellers lægge hele min energi og indsats hos de studerende. Det har været meget meget lærerigt og givende.