Rejsebrev maj 2015

Lars Ravns rejsebrev fra Kina – 16. maj 2015

Glad Lars

Lars Ravn

I dag lørdag er det så 14 dage siden jeg ankom til Hohhot. Det har været nogle meget oplevelsesrige 14 dage. Forlod København med meget få oplysninger. Noget med at jeg skulle undervise et malerhold som Tong har på universitetet i Hohhot, og at han nok skulle tage imod mig i lufthavnen. Nu har jeg så deltaget i mangt og meget, og det er begyndt at ligne en hverdag. I starten deltog jeg i genåbningen af Tong’s fakultet for Nordisk kunst og kultur udveksling. Der blev åbnet udstilling og holdt symposium. Jeg blev orienteret undervejs ved hjælp af en tolk, og skulle også komme med et indlæg.

Må sige at deres gæstfrihed er overvældende. Efter åbningen og mens Tong fortsat var her, blev vi inviteret ud til frokoster og middage i et væk. Nogle af den var rigtig hyggelige, andre lignede mere noget med at ”det fremmede” skulle vises frem. Mr. Lee og Tong har arbejdet mange år på at få en fornyelse ind i undervisningen i de billedkunstneriske fag. Og nu er det endelig lykkedes at få rum til denne fornyelse, selvom det ikke sker med alles velsignelse, men sådan er det vel alle steder der må se forandringer i øjnene.Skolingen her i Kina et meget traditionel – vil tro at det kun er de allerældste Cornermedlemmer der har prøvet noget der ligner. Modeltegning, opstillinger, maleri efter samme, akvarel maling, kalligrafi – og alt sammen i en typisk Kinesisk meget afdæmpet og behersket kolorit.

Som Jakob Jørgensen viste på en Cornerudstilling for nogle år siden, med foto og maleri af Big Mamma i vejkanten, kan de alle et håndværk. Det er kreativiteten der kniber med, og det er det Tong forsøger at sætte i fokus, bl.a. ved at invitere mig herud. Det er en både svær og nem opgave. Svær pga. kultur forskelle og sprog vanskeligheder. Nem fordi kreativitet på mange måder er overraskende for dem. Nem fordi de er så taknemmelige for, at få lidt reel kontakt med en verden der er uden for Kina. En eftermiddag havde vi besøg af en oversætter. Jeg brugte tiden til at fortælle om mine vanskeligheder, da jeg var ung og søgte vej ud i kunstens verden. Der var stor nysgerrighed og begejstring for den åbenhed jeg lagde vor dagen.

I samråd med Tong har jeg givet dem den opgave at de skal færdiggøre et maleri ud fra en af mine skitser. Nogle løse anstrøg til billeder. 13 af femten har kastet sig over opgaven med begejstring. Når de synes de er færdige har jeg kommet med forslag til forbedringer, som de så har kastet sig over. Derefter har vi begge signeret billedet. Fremover skal de så arbejde med deres egne billeder og så får vi se hvordan det så forløber sig. En del af undervisningen er også at jeg maler mine egne billeder, og at de af den vej ser hvad og hvordan der også kan arbejdes med at bygge et maleri op. Uden tolk kæmpes der med sproget. Jeg lærer lidt simpel hverdags kinesisk og sammen får vi udvidet vores engelsk. Det bliver ikke til dybe intellektuelle snakke men med moderne elektroniske hjælpemidler, fagter, tegninger og hvad som helst, finder vi frem til den basis forståelse der er nødvendig i situationen. Med tålmod bliver kommunikationen faktisk mere nuanceret, end jeg ved første omgang ville tro var muligt.

Og så er der alt det andet med gadebelysning drevet af sol og vind, og by cykel ordningen der efter hjemlige forhold ville fungere helt til Lyngby, hvis der skal sammenlignes! At rigtig mange køretøjer er drevet af gas eller el. Og så er der byggeboom her vestpå. Hele vejen rundt om byen bygges der huse højhuse. Inde i selve byen sker der også renoveringer. Universitetet der da vi sidst var her lå langt ude på landet ved siden af det lokale fængsel, er i dag omringet af nybyggeri i 300 grader rundt.